Referencer

SVANELUNDSBAKKEN, HJØRRING

WINCOVER bliver testet på vinduesmoduler af fabrikatet Idealcombi i vest facaden.

BOLIGBYGGERI:
Svanelundsbakken, Hjørring

ENTREPRENØR:
Raunstrup Entreprise A/S

BYGHERRE:
Wenboevej A/S

BYGGELEDEREN SIGER:
En af mange daglige opgaver som byggeleder er at tilsikre byggekomponenter ikke beskadiges. Vi er i en byggeproces og derfor skal komponenterne beskyttes fortløbende som de monteres indtil færdigt byggeri. Jeg ser gentagne gange at vinduerne lider en krænk skæbne fordi vi ikke har en intelligent måde at beskytte dem på. Plastik som hidtil har været vores eneste alternative løsning blæser ofte ned og giver stort set ingen beskyttelse. WINCOVER er hurtigt monteret og medfører at vi straks efter at vinduet er isat får beskyttet effektivt mod uforudsete påvirkninger i byggeprocessen som eksempelvis mørtelnedfald eller syreudtræk fra beton etc.

Byggeleder, Lars Jeppesen fra Raunstrup Entreprise A/S

TØMMEREN SIGER:
Vi vil gerne have muligheden for at montere vinduerne uden inddækning således vi kan teste og evt. justere åbningsfunktionen på de gående rammer i vinduerne. Vi kommer derfor ofte til at stå og skulle montere plastik omkring vinduet efterfølgende hvilket i sig selv er besværligt når man står på en lift på tredje sal og blæser det så samtidigt gør det ikke opgaven nemmere. Plastik blæser ned og holder ikke i længden, med det resultat at vinduet ofte står ubeskyttet i længere tid. Jeg kan se en stor fordel med WINCOVER idet modulet kan være med på liften og efterfølgende blot skal fikseres med strips. Kort og godt er WINCOVER nemmere at montere og giver vinduet en meget bedre beskyttelse.

Tømrer, Jesper Andreasen fra Bolter-Stensgaard A/S

MUREREN SIGER:
Når vi udfører facadepuds har vi altid den samme problemstilling omkring falsen. Plastikinddækning på vinduerne sidder som regel løst enten fordi den har været blæst ned eller også sidder den generelt bare dårligt og ”bølger” i falsen, hvilket medfører at vi skal bruge tid til at tilrette inddækningen på ny. Af og til oplever vi også at plastikinddækningen kommer i kontakt med den våde facadepuds. Jeg kan se store fordele ved at anvende WINCOVER som beskyttelse af vinduerne og en sidegevinst i vores arbejde, er at vi kan anvende selve rammen omkring WINCOVER til at flugte efter når vi udfører facadepuds i falsen.

Murerformand, Thomas Cortegaard fra Bagterp Murerforretning A/S

d45b0603a1-IMG_1024